Kan kosten helbrede ? - Kan kosten gøre syg ? - Ifølge den makrobiotiske tankegang er svaret, Ja.

Makrobiotik er et græsk ord og betyder : Kunsten at forlænge livet. Det er jo sød musik i alles ører. Hvorvidt den holder skal være usagt, men alle, der har prøvet at leve og spise efter de makrobiotiske pricipper, vil sande, at man får et bedre velbefindende.

Kosten er fundamentet for ikke blot opretholdelse af livet, men også vores helbred og lykke, fandt vismænd ud af i det gamle østen.

Nu ligger der i makrobiotik andet end kost. Det er faktisk en livsstil for sig, som er baseret på en holistisk tilgang til alt. En livsstil, hvor man lever i harmoni med det naturlige, som vi som mennesker er en brik i.

At det ikke er lige meget hvad vi spiser er ikke nogen overraskelse men i makrobiotikken, er der bestemt principper, der ligger til grund for hvordan vi ernærer os, for at opnå den optimale sundhed. Der arbejdes med det, der kaldes de 5 elementer (træ, ild, jord metal og vand) og overordnet set kan menneskene klassificeres til at tilhøre en af disse 5 grupper. Det kaldes vores medfødte konstitution (grundenergi). Vi har en medfødt barneenergi og den vil gå over til at have en bestemt voksenenergi. Hvordan vi så har behandlet vores krop op gennem livet, giver sig udslag i vores nuværende kondition, dvs., at vi kan være i ubalance i forhold til hvordan vi egentlig burde have det i forhold til vores krops natur. Og så bliver vi syge. Hvor svær en sygdom er, afhænger af hvor stor ubalancen er og i hvor lang tid den har været der.

Der er i kroppen 5 sæt organer (kompakte og hule), som arbejder for os for at fordøje det vi spiser og holde os i live : Lever/galde - Hjerte/hjertesæk - Milt/mave - Lunger - Nyrer/blære. Hver af disse 5 organsæt kan henføres til de 5 elementer, Træ = lever, Ild = hjerte, Jord = milt, Metal = lunger, Vand = nyrer.

Årstiderne kan også blive koblet på de 5 elementer, Træ = forår, Ild = sommer, Jord = sensommer, Metal = efterår, Vand = vinter.

Der er også defineret 5 forskellige smagstyper, som relaterer de 5 elementer, Træ = surt, Ild = bittert, Jord = sødt, Metal = skarpt, vand =salt.

Og sådan kunne man blive ved.

Den opmærksomme læser kan måske nu se et mønster. F.eks. Leveren er mest aktiv om foråret. Der skal renses ud efter vinterens ophobninger (forårsrengøring). Den stimuleres af den sure smag. - Altså er det vigtigst, at man om foråret tænker på at supplere sine måltider med lidt syrligt …….osv.

Nu er det sjældent at tingene er så simple som de ser ud til at være, så selvfølgelig er det mere kompliceret end som så.

For intet organ kan arbejde uden de andre. Hvert organ har til opgave at støtte et andet og kontrollere et tredje. Det er her vigtigheden af at konsultere en makrobiotisk vejleder kommer ind, hvis man er syg, for at få fastlagt, hvor ens ubalance er, og for at få at vide, nøjagtigt hvordan situationen skal takles.

Det kaldes ubalance, når der er skæv fordeling i organernes samspil. F.eks. støtter nyrerne leveren, som igen støtter hjertet. Men leveren kontrolleres af lungerne. D.v.s. at hvis man har en lever der ikke har det så godt, er det vigtigt, ud over at styrke leveren, også at styrke nyrerne, da den er støtteorganet. Modsat vil det gøre ondt værre hvis man styrkede lungerne, da overaktive lunger, kan svække leveren.

Hvad er det så med den der balance. Jo, iflg. de gamle østerlandste vismænd kan verden deles op i 2 kategorier, repræsenteret ved moderen og faderen (i vore dage feminin og maskulin) eller yin og yang.

Således kan fødevarerne også opdeles i kategorier efter yin og yang (i højere eller lavere grad). Yin (base) er en udvidende egenskab og yang (syre) er en sammentrækkende. Derved får man henholdsvis en kølende og varmende effekt.

Eksempelvis er rødt kød ekstrem yang, og sukker er ekstrem yin, hvor fisk er lidt mindre yang og frugter lidt mindre yin. Og for at vi skal kunne fungere, skal man helst holde et balancepunkt mellem de 2 poler.

Det er derfor ikke lige meget hvad vi spiser for at få rettet op på en ubalance. Og her kunne forklaringen ligge i, at man ikke entydigt kan sige om noget er effektivt imod forskellige sygdomme. Det afhænger fuldstændig af det enkelte menneske og hvilken sygdom der er tale om. Eksempelvis tales der meget om at C-vitamin skulle være godt imod kræft. Det vil i høj grad afhænge af hvilken kræfttype der er tale om, da C-vitamins egenskab er yin. Da de forskellige kræfttyper også inddeles i yin eller yang, vil det kun have positiv effekt på yang-typerne, og forstærke ubalancen ved yin-typerne.

Under normale omstændigheder vil vi være tiltrukket af de fødevarer vi har brug for. Så hvis vi en dag har spist meget rødt kød (yang) vil vi uundværligt senere (måske første næste dag) være tiltrukket af noget ekstremt sødt eller kølende (yin). Jamen, så går regnestykket jo op, skulle man mene. Jo måske, men forstil dig den turbolens man udsætter kropen for : Først i den ene grøft, så i den anden grøft og så tilbage igen. Det er der intet, der kan holde til i ret lang tid. Og så strejker organerne med sygdom til følge. Tænk, hvis det var et andet menneske der blev behandlet på den måde :Først pisken over nakken og så chokolade for at bøde på det, for igen at få pisken over nakken. De fleste ville gå deres vej inden længe. Men hvad kan vores organer gøre, hvis de bliver behandlet på den måde ? De kan ikke gå nogen vegne, så de står af og strejker og giver os sygdomme. Ikke nødvendigvis i organet selv, men måske et sted på vejen i de tilhørende meridianbaner, eller relaterede kropsdele.

De skal faktisk behandles ordentligt. Have kærlighed og ordentlig næring, og behandles som var det et lille barn, vi tog os af. Tænk på hvilket uvurderligt stykke arbejde de gør for os. Og hvad er takken : Ikke at blive regnet og respekteret. Vi tager det som ganske givet, at de arbejder uanfægtet for os så længe vi vil have det. Alt hvad vi kommer indenbords er organerne tvunget til at tage sig af. På en måde er vi vore egen krops arbejdsgiver. Og det tjener sig nu bedst, at behandle sine ansatte ordentligt.

Hvis bare man som minimum ville begynde at tænke over det vi spiser og hvorfor vi gør det, er vi nået et langt stykke han ad vejen. Jeg kan næsten få helt ondt når jeg f.eks. går i biografen. Alle sidder med en pose med forskeligartede objekter, der proppes i munden og fortæres. Hvorfor det ? - Det er som om hjernen er koblet fra og armen går i rutefart fra pose til mund. Jeg funderer undertiden over, om "musearm" og "tennisalbue" kun hører computere og sport til. Måske skulle man indføre et nyt begreb, der hedder "biografarm".

Generelt er der en tendens til at vi ikke kan hygge os uden at proppe i munden. Jeg hører da også ordet "hygge" blive brugt om en pose slik. En lidt uheldig formulering efter min opfattelse.

Nå, nu skal jeg heller ikke underkende det sociale element, der ligger i at sidde sammen og spise. Man bør bare tænke lidt over hvad det egentlig er man gør. Især i disse tider, hvor antallet af sygdomsramte har en kedelig tendens til at være opadgående.

Det bedste ville være, om man intuitivt kunne mærke hvilket ernæringsbehov kroppen havde, og spise derudfra. Det leder tanken hen på hvad det er for årsager, der gør at vi spiser. Der er selvfølgelig primært det ernæringsmæssige behov for overhovedet at eksistere. Derudover er der sociale behov og psykiske behov, der den vej igennem også bliver dækket.

Hvem bestemmer så hvad vi spiser. Overvejende er det kulturelt bestemt. I vores kultur spiser vi grise, i andre græshopper og andre igen rotter. Denne forskel er ved at blive udlignet, p.g.a. at vi i dag rejser jorden rundt og importerer varer alle vegne fra. At det er en uheldig udvikling vil jeg senere komme ind på.

Når det så er sagt vil jeg vove den påstand, at fødevareindustrien for en stor del er medbestemmende over hvad vi spiser, via reklamens magt. I Danmark drikkes der 3 gange så meget mælk som i 50'erne, og vi har nær verdens højeste forbrug af skæreoste. Måske takket være en stor reklameindsats og husstandsomdelte Karolinekogebøger.

I kantinen på min arbejdsplads lå der en dag opskriftskort til fri afbenyttelse fra Coca Cola. Alle retter var tilsat større eller mindre mængde Coca Cola, som om det var et fuldgyldigt næringsmiddel.

I januar måned i år, var der en artikel i Politiken med overskriften "Guldgruben i klasseværelset". Citat : "Børns dom. Amerikanske virksomheder sparer penge, ved at lade skoleelever teste smag, figurer og kampagner. Til gengæld får de økonomisk pressede undervisningsinstitutioner f.eks. tv-apparater, notesbøger eller pc'er." Det var firmaer som Kellogg's, Quaker Oats, Mattel, McDonald og lignende firmaer, der stod bag. Selvfølgelig bar alle modydelserne reklamer. En af de produkttyper, der er udviklet gennem test i skoler er 'interaktiv mad'. Mad som er beregnet til at lege med. For nu kan amerikanske børn ikke blot få fødevarer med alskens farver, former og smagsvarianter - de kan også selv ændre dem fordi de ændrer form og konsistens når de bliver ristet. Tabletter der får drikken til at ændre farve eller smag når de tilsættes, ispinde formet som læber og tunge med en tyggegummikugle indeni, der maler den spisendes mund i vilde farver og mange andre fantasifulde opfindelser er ved at vinde indpas. Det er blot et eksempel på at reklamens magt er stor. - Kan man komme længere væk fra det naturlige ?

Sundhed tilsidesat for at virksomheder kan få skovlet kr, $, ecu eller hvad det nu måtte hedde, i kassen. For at vi andre herefter kan pumpe en masse penge i sygehuse og medicinalvirksomhed for at rette op på de ubodelige skader der er sket på folks helbred. De ressourcer, der bruges på at reklamere for ulødig kost overstiger langt de ressourcer, der bruges på at informere om hvad der sund kost.

Som sagt er der visse faktorer, der skal tages hensyn til, når man sammensætter sin mad :

Måltidet skal være balanceret : Dvs. spiser man noget der er yang, skal man kompensere ved også at spise noget yin. Korn (alle former, også ris, og helst hele korn) er den mest balancerende fødevare der findes. Det anbefales derfor i makrobiotikken, at 50 % af måltidet skal bestå af korn. 30-35 % af grøntsager (ikke så meget tomat- og agurk- genren, men grønne bladgrøntsager, mellem grøntsager, rodgrøntsager og tang),10-15 % proteinkilde (helst vegetabilsk som bønner, soya, kikærer, seitan, som er et hvedeprotein, men ellers fisk eller kylling) og 5 % andet (herunder henregnes alt tilbehøret, krydderier, fedtstoffer, nødder, frø, sødestoffer eller frugt). Dette gælder for alle måltider.

Madens smag : For at tilgodese alle organer, skal de 5 smag være repræsenteret i alle måltider (surt , skarpt, sødt , bittert, salt)

Tag hensyn til årstider : Man bør kun spise lokalt dyrkede fødevarer. Eller i det mindste på samme breddegrad, som man bor på (et bælte på 500 km. fra ens breddegrad er acceptabelt). Ligeledes bør man spise efter årstiden. Da alle fødevarer har forskellige egenskaber m.h.t. varmende og kølende er det vigtigt, at man spiser under hensyntagen til årstiden. Da vi bor i et klima, hvor der til tider er koldt, må vi tage vores forholdsregler og sørge for at vi på de tidspunkter får noget mad der varmer os. Lige som det ikke ville være særlig heldigt at gøre eskimoer til vegetarer. De ville fryse, fordi de ville mangle det naturlige spæklag, til at varme dem. På samme måde, spiser man i de varme lande meget frugt, da frugt har en kølende virkning.

Således bør vi i vinterhalvåret sørge for at spise varmende ting, og i sommerhalvåret mere kølende ting. Ikke kun af hensyn til om vi fryser eller ej. Men fordi kølende og varmende mad, hver især kan skade helbredet på hver deres tidspunkt.

Det er den ene side af sagen. Den anden er den, at man for at opretholde harmonien, bør "flyde med" naturens orden. Både hvad døgnrytme og årstider angår.

Kroppen bygges op om natten, hvor den har ro til det. Det samme gør den om vinteren. Og det bør man give den ro til bl.a. ved ikke at spise efter kl. 8 om aftenen sørge for en god søvn (gå tidligt i seng og tidligt op) og sænke aktivitetsniveauet om vinteren.

Vælg kun det bedste : Fødevarerne bør være HELE, NATURLIGE , URAFFINEREDE og VELTILBEREDTE.

For at få helheden ind, bør vi også spise helt. Det gøres ved at spise hele grøntsagen, både rod og top de steder, hvor planten ikke er giftig. Hvilke planter man for øvrigt bør begrænse, eller holde sig fra. Spiser man kød bør man spise hele dyret (det ville nok være en lidt stor mundfuld, hvis det er en ko man har gang i, men så må man tage lidt ad gangen, bare man når hele vejen rundt).

Maden skal helst være dyrket naturligt. Dvs. uden kunstige tilsætningstoffer.

Undgå raffinerede produkter. De er svært fordøjelige og skaber ubalance.

Undgå fødevarer som sukker, hvidt mel og kaffe. De kan være drænende for kroppen, og giver ingen næring igen.

Maden skal være vel tilberedt. Brug helst friske råvarer hver gang. Nedfrysning reducerer madens Ki (energi) med 25%, mikroovn med 50-75% og netop Ki er en væsentlig faktor, når man tænker makrobiologisk. Ki (chi eller prana), er den livsenergi der findes i alt levende. Det der gør, at tingene udvikler og bevæger sig uhindret. Da vi er født med en vis portion Ki, som vi hele tiden tærer på, er det vigtigt, at vi får tilført ki gennem vores livsførelse.

Fast-food og makrobiotik er ikke foreneligt. Men når man er kommet ind i rutinen, kan man sagtens planlægge sig frem til, at madlavningen ikke tager ret lang tid.

Tyg maden godt : Det er vigtigt at maden er findelt og blandet godt med enzymer fra munden. Fordøjelsesprocessen starter i munden. Og husk, maven har ingen tænder. Man opnår derved den optimale udnyttelse af maden, gør arbejdet lettere for fordøjelsessystemet og det er nemmere at lade være med at forspise sig.

Det kan være ret overvældende med al den yin og yang og de elementer, så det kan bliver ret uoverskueligt at skulle lægge sin livsstil og kostvaner om. Det er da heller ikke meningen, at man til daglig skal gå og tænke på det. Det skulle gerne være sådan, at man intuitivt kan mærke hvad kroppen har brug for. Men til at starte med for at komme fri af de vaner man har tilegnet sig i sin daglige madlavning, bliver man nok nødt til at tænke lidt alternativt indtil den nye vane er indarbejdet. Så det kræver lidt disciplin at blive kørt ind på et andet spor. Det er så bedre at tage små skridt ad gangen og blive ved, end det er at tage en drastisk vending for at falde tilbage efter nogen tid.

Man kunne i overgangsperioden starte med at erstatte de fødevarer, der skader mest, og så lade resten komme lidt efter lidt.

Erstat :

Jeg kan bl.a. anbefale disse kogebøger :

• Naturlig mad, og Naturlig mad året rundt af Lisbeth Tordendahl.
• Makrobiotisk madlavning af Barbara Berger og Ole Lundsteen.
• Mit grønne køkken af Grethe Schmidt.

Der findes også en del bøger om emnet. Her kan jeg anbefale at læse :

• Livsenergiens veje af Hugo Hørlyck Karlsen.
• Ny næring af Eva Lydeking
• Natural Healing Through Macrobiotics af Michio Kushi.

Og endelig er man velkommen til at kontakte mig og jeg skal forsøge at besvare spørgsmål så godt jeg kan.